OM KLUBBEN

Næstved Disc Golf Klub er en forening af disc golf-interesserede fra Næstved og omegn. Næstved Kommune har opført en 9-hullers bane i Birkebjergparken designet af danmarksmesteren i disc golf 2020, Martin Spliid. Banen var spilbar fra slut april 2021 og ligger Parkvej 190, 4700 Næstved.

Se oversigt over banen.

Du kan også besøge vores Facebook-side.

Hvad får man med et klubmedlemskab?

Bliv Medlem

NDGK bruger den gratis foreningsportal MinForening til at håndtere medlemsskaber, annoncere aktiviter osv. Klik her for at blive medlem.

Du kan downloade MinForening-app'en i AppStore eller Google Play, så du altid har overblik over, hvad der sker i klubben.

NDGK har en sponsoraftale med Disc Tree, som giver 10% rabat på priserne for medlemmer af NDGK. Se nærmere i MinForening om, hvordan du opnår rabat.

Disc Tree har en fysisk forretning på Frederiksberg, hvor du kan få en snak om discs og har mulighed for at mærke efter, hvordan de forskellige discs ligger i hånden.

Hvad er Disc Golf?

Disc golf er meget sammenligneligt med alm. golf, som de fleste kender. Hvor man i alm. golf slår til en bold med kølle eller jern, så kaster man i disc golf med en frisbee-lignende disc og i stedet for at skulle ramme et hul i jorden, så skal man få sin disc til at ligge i en kurv. Den, som kan gennemføre banen i færrest kast, har vundet.

Dette er selvfølgelig en meget grov skitsering af spillet, som ellers er vældigt nuanceret gennem et officielt regelsæt men ovenstående er alt, man behøver vide for at komme godt i gang og have en sjov og hyggelig tur sammen på banen.

Da disc golf-baner oftest er placeret i skove eller parker, får man automatisk en god del naturoplevelser med sig i tasken, når man er ude at spille en runde. Det er motion for både krop og sjæl!

Kort og godt

Organiseret Disc Golf

Man kan sagtens hygge sig med at spille disc golf på et uorganiseret plan men hvis man gerne vil deltage i de forskellige regionale mesterskaber og danmarksmesterskabet eller prøve kræfter med en af afdelingerne af Danish Tour, så skal man være medlem af en klub. Klubben sørger så for, at man er medlem af Dansk Disc Golf Union (fork. DDGU), så man kan få adgang til turneringerne. En klub tilbyder desuden normalt forskellige former for træning og hyggelige aktiviteter, så der er mange fordele ved et klubmedlemskab.

På internationalt plan kan man melde sig ind i The Professional Disc Golf Association (fork. PDGA) og kan derved stille op i andet end hyggerækkerne ved PDGA-sanktionerede turneringer. For mange spillere er en af de store fordele ved et PDGA-medlemskab, at man får tildelt en "PDGA rating", der indikerer, hvor godt man har klaret sig til de sanktionerede turneringer, man har deltaget i og hvordan man rangerer blandt alle verdens spillere, som er aktive i PDGA-regi.